Obligatoriske fag:
Frederiksgård skole følger folkeskolelovens obligatoriske fagrække.
Undervisning: Alle elever, der går på Frederiksgård Skole, har behov for en særlig tilrettelagt specialpædagogisk undervisning, der er afstemt efter den enkelte elevs behov. Det betyder i praksis, at elever, som eksempelvis har vanskeligt ved at læse, skrive eller regne, eller i det hele taget har vanskeligheder i forhold til at leve op til de faglige krav, som den almene folkeskole stiller, hos os har mulighed for at deltage i en undervisning individuelt tilrettelagt ud fra den enkelte elevs faglige og sociale forudsætninger. Frederiksgård Skole tilbyder læring i en mindre ramme og en særlig opmærksomhed på de områder, hvor eleven har brug for særlig støtte i sin læringsproces.
Valgfag og anden frivillig undervisning:
Valgfagspakken for 7. og 8. klassetrin følger Folkeskolelovens rammesætning. I 9. og 10. klasse udbydes endvidere en lang række valgfag, der tilgodeser elevernes ønsker. Valgfagene er primært af praktisk-musisk og kreativ karakter.